Pigmentpletter

Hvad er pigmentpletter og hvorfor får jeg dem?

Kært barn har mange navne og pigmentpletter eller pigmentforandringer kaldes også ofte for leverpletter, gammelmandspletter, brune pletter, melasma og hyperpigmentering. Det er alt sammen en betegnelse for det samme, nemlig mørke, flade pletter på huden.

Pigmentpletter opstår af flere årsager, men fælles for dem er, at huden har produceret for meget melanin, som er det pigment der giver huden den brune farve, der er karakteristisk for pigmentpletter.

Her er nogle af de mest almindelige årsager til pigmentpletter

Huden er blevet overeksponeret for sol

Disse pletter har ofte de knapt så charmerende kælenavne - gammelmandspletter og leverpletter. I mange tilfælde vil de vise sig på oversiden af hænderne og i ansigtet - de steder hvor huden har været udsat for sol. Pigmentpletterne er tegn på at huden har været for eksponeret og ikke beskyttet nok. Her vil hudens eget forsvar være at producere ekstra meget melanin og det kan komme til at klumpe sig sammen, og det bliver så til pigmentpletter.

Hormonelle forandringer


Østrogen og progesteron, som er de kvindelige kønshormoner, har en indflydelse på pigmenteringen i huden. Nogle vil derfor opleve, at der opstår pigmentpletter når de har udsving i deres hormoner. Denne form for pigmentforandringer kaldes melasma. Nogle vil være mere genetisk disponeret for melasma end andre.

Melasma opstår når der er hormonelle ændringer. Det kan være under graviditet, overgangsalder eller hvis de tager hormonel prævention. Solpåvirkning kan ligesom med alle andre former for pigmentpletter, forværre det. Det dannes ofte som en "maske" i ansigtet, fordi de udsatte områder har flere melanocytter og er mere påvirkelige over for UV-stråler og hormonelle ændringer. Det er for nogle en midlertidig tilstand, som vil forsvinde af sig selv, stille og roligt, når hormonpåvirkningen ophører. For andre er det mere genstridigt og kræver en indsats at komme af med igen. Det er vigtigt at huske, at du som gravid og ammende ikke skal starte behandling for pigmentforandringer. Det kan forværre tilstanden, så vent til efter graviditet og amning. Læs eventuelt meget mere om graviditet og hudpleje her.

Postinflamatorisk hyperpigmentering


Denne tilstand opstår, når huden efter en inflammatorisk proces (betændelsestilstand), såsom akne, eksem, psoriasis, kemisk peeling, laserbehandling eller andre skader som forbrændinger eller hudafskrabninger, begynder at hele. Under helingsprocessen kan huden producere øgede mængder melanin, hvilket kan føre til dannelse af mørke pletter eller hyperpigmenterede ar på de berørte områder.

Er fregner pigmentpletter?

Fregner er faktisk også pigmentforandringer i hudens overflade. De er også påvirket af solen og kommer derfor oftest i ansigtet, på skuldre og arme.

Hvorfor får nogle mennesker fregner og andre ikke?

Fregner er arvelige og knyttet til specifikke gener, især MC1R-genet, som regulerer hudens melaninproduktion, er mistænkt for at være medspiller. Personer med lys hud og rødt eller lyst hår har ofte varianter af dette gen, der gør dem mere tilbøjelige til at få fregner.

Personer med fregner producerer melanin lidt mere ujævnt end andre, hvilket resulterer i små koncentrationer af pigment (fregner), når huden udsættes for sollys. Og lige præcis sollys er afgørende for fregnernes intensitet. Derfor vil mange med fregner opleve at de enten helt forsvinder eller bliver meget lysere henover vinteren.
Mennesker med mørkere hudtyper har typisk en mere ensartet melaninfordeling og en anden type melanin kaldet eumelanin, som beskytter bedre mod UV-stråler. Derfor får de ikke lige så ofte fregner.

Lyse hudtyper har en højere andel af pheomelanin, det er en type melanin som giver mindre beskyttelse og gør huden mere tilbøjelig til at danne fregner.

Hvordan forebygger jeg pigmentpletter?

De pigmentpletter som er lettest at forebygge, er dem der stammer fra soleksponering. For at reducere risikoen for at udvikle pigmentpletter anbefales det at bruge en bredspektret solbeskyttelse med en høj faktor, året rundt i ansigtet og på hænderne. Om sommeren anbefales det at bruge bredspektret solbeskyttelse på hele kroppen, at bruge en solhat for at skåne ansigtet og at holde sig ude af solen i timerne, hvor solen er stærkest.

Post inflammatorisk hyperpigmentering kan minimeres ved at lade huden hele i fred og ro, og ikke pille i huden når der er sår, rifter eller skader på huden. Drejer det sig om mindre skader på huden er det en god idé at huden heler under et plaster.

Hvordan kan jeg fjerne pigmentpletter?

Har du fået pigmentpletter og er de generende for dig, så er der forskellige ting du kan gøre, for at mindske dem. Her vil vi komme ind på både blegende ingredienser samt exfolierende ingredienser.

Blegende ingredienser

C vitamin

C vitamin er en antioxidant, der hjælper med at lysne og blege huden og reducere synligheden af pigmentpletter ved at hæmme melaninproduktionen. C vitamin beskytter også mod fremtidige skader fra frie radikaler, da det er en af antioxidantens evner.

6Kojicsyre

Kojicsyre er kendt for at udjævne hudtonen og lysne pigmentforandringer. Syren stammer fra et biprodukt af produktionen af japansk risvin. Denne skånsomme syre virker ved at hæmme tyrosinase-enzymet, som spiller en afgørende rolle i aktiveringen af pigmentproduktionen, hvilket hjælper med at reducere ujævnheder i hudtonen.

Arbutin

Arbutin er en effektiv ingrediens til at reducere pigmentforandringer og udjævne hudtonen. Det udvindes naturligt fra planter som blåbær og tranebær. Arbutin virker ved at hæmme aktiviteten af tyrosinase-enzymet, som er nødvendigt for produktionen af melanin i huden.

Niacinamid (B3 vitamin)

Niacinamid hjælper med at reducere ujævn pigmentering og styrker hudens barrierefunktion. Derudover beroliger niacinamid huden og mindsker irritation, som ellers kan føre til postinflammatorisk hyperpigmentering. Her kan vi både anbefale Bioeffects Power Cream, Power Eye Cream samt EGF Hand Serum, der alle indeholder niacinamid.

Eksfolierende ingredienser

AHA

AHA'er (Alpha Hydroxy Acids) er ingredienser som glykolsyre og mælkesyre, de hjælper med at eksfoliere de øverste lag af huden, hvilket kan reducere synligheden af pigmentpletter over tid.

BHA

BHA'er (Beta Hydroxy Acids) også kaldet Salicylsyre, trænger dybere ned i porerne og er effektiv til at behandle postinflammatorisk hyperpigmentering, især ved akne.

Retinol

Retinol fremmer cellefornyelse og stimulerer produktionen af ny, jævn hud, hvilket kan mindske synligheden af mørke pletter.

Azelainsyre

Azelainsyre kan være med til at reducere både postinflammatorisk hyperpigmentering og melasma. Bioeffects Volcanic Exfoliator indeholder azelainsyre.

Beskyttelse mod yderligere pigmentering

Solcreme kan ikke fjerne eksisterende pigmentpletter, men solcreme med bredspektret SPF 30 eller højere er den mest afgørende faktor for at forhindre, at pigmentpletter opstår eller at de eksisterende bliver mørkere.

Kombinationen af flere af disse ingredienser i en rutine kan ofte give de bedste resultater. Det er dog vigtigt at introducere dem gradvist for at undgå irritation, især ved brug af aktive stoffer som retinol og AHA/BHA.

Laserbehandling mod pigmentpletter

Der findes flere former for laserbehandlinger, som kan være effektive til at reducere pigmentpletter. Valget af behandling afhænger af typen af pigmentforandring og din hudtype.

Her er nogle af de mest anvendte laserbehandlinger:

Q-switched laser

Sådan virker Q-switched laser: Denne laser udsender korte, højintense lysimpulser, der er målrettet mod melanin i huden. Energien bryder melaninet op i mindre partikler, som kroppen derefter fjerner naturligt.

Effektiv til: Solpletter, alderspletter, melasma (med forsigtighed).
Fordele:
 Kan bruges på de fleste hudtyper og efterlader typisk ingen ar.

IPL (Intense Pulsed Light)

Sådan virker IPL:
 IPL er ikke en traditionel laser, men en bredspektret lyskilde, der kan målrettes mod pigment i huden. Det lysner pigmentpletter og stimulerer hudens fornyelse.

Effektiv til: Solskader, alderspletter, overfladiske pigmenteringer.
Fordele:
 Skånsom behandling, der ofte kan kombineres med andre tiltag. God til større områder.

Fraxel laser (fraktioneret CO2-laser)

Sådan virker fraxel laser:
 Fraktionerede lasere laver mikroskopiske “kanaler” i huden, hvilket stimulerer kollagenproduktion og cellefornyelse, samtidig med at de fjerner pigmenterede celler.

Effektiv til: Dybere pigmentering, alderspletter, solskader.
Fordele:
 Forbedrer også hudens struktur og reducerer fine linjer. Velegnet til både pigmentpletter og generel hudforyngelse.

Pico-laser

Sådan virker pico-laser:
 En avanceret form for laser, der arbejder med ultrakorte impulser for at knuse melanin i små fragmenter. Disse fragmenter fjernes derefter af kroppens immunsystem.

Effektiv til: Dybere pigmentforandringer, melasma (mildere tilfælde).
Fordele:
 Mindre risiko for varmebivirkninger, hvilket gør den skånsom for alle hudtyper.

Overvejelser før laserbehandling

• Hudtype: Ikke alle lasere er egnede til mørkere hudtoner, da de kan øge risikoen for postinflammatorisk hyperpigmentering.
  
  
• Solbeskyttelse: Det er afgørende at undgå sol før og efter behandling for at minimere risikoen for bivirkninger.
  
  
• Antal behandlinger: Flere sessioner kan være nødvendige for at opnå optimale resultater, afhængigt af pigmenteringens dybde og type.
  
  
• Professionel vurdering: Konsulter altid en hudlæge for at vælge den bedste behandling til din hud.

Laserbehandlinger er effektive, men de bør altid udføres af en kvalificeret fagperson både for at sikre hygiejne, sikkerhed og det bedste resultat. I Danmark findes mange klinikker, som udfører laserbehandlinger, ikke alle er lige dygtige. Gør derfor dit forarbejde og din research grundigt inden du lægger hud til en behandling.

Kryoterapi mod pigmentpletter

Kryoterapi kan være en effektiv behandling til visse typer pigmentpletter. Behandlingen anvender ekstrem kulde til at fjerne eller reducere synligheden af pletterne. Læs her hvordan kryoterapi virker, og hvad du kan forvente:

Hvordan virker kryoterapi på pigmentpletter?

Under kryoterapi bruges flydende nitrogen eller en anden form for ekstrem kulde til at fryse det øverste lag af huden, hvor pigmentpletten sidder. Kulden destruerer de celler, der indeholder overskydende melanin. Efter behandlingen skaller huden af i området, og ny, lysere hud dannes.

Flydende nitrogen påføres med en vatpind eller en spray på det specifikke område med pigmentpletter. Behandlingen tager kun få sekunder og kan forårsage en kortvarig stikkende eller brændende følelse.

Kryoterapi er særligt velegnet til isolerede pigmentpletter som solskader og alderspletter, der er afgrænset og ikke for dybtliggende.

Selve proceduren er hurtig og kan udføres på få minutter, og helingsprocessen tager typisk 1-2 uger.

Efter behandlingen kan huden blive rød og hævet, og der kan opstå en lille skorpe eller blister, som senere falder af. Der er en lille risiko for hypopigmentering (huden bliver lysere end den omkringliggende hud, fordi de melaninproducerende melanocytter holder op med at producere melanin), især hos personer med mørkere hudtoner.

Det er vigtigt, at kryoterapi udføres af en erfaren hudlæge for at minimere risikoen for bivirkninger og sikre, at behandlingen er korrekt målrettet.

Kryoterapi er en effektiv og hurtig løsning til at fjerne visse typer pigmentpletter, men det er vigtigt at få en professionel vurdering for at sikre, at behandlingen er den rette for din hudtype og de specifikke pigmentforandringer.

Er det pigmentpletter eller forstadier til hudkræft eller hudkræft?

Hvis du er det mindste i tvivl om de brune pletter eller pletter på din hud kan være andet end pigmentpletter, eller hvis din hud begynder at forandre sig og ændre overflade, skal du søge læge. Det samme gælder, hvis din hud bliver rød og skællende eller har sår som ikke vil hele. Er du i tvivl så skal du ALTID spørge din læge.