I løbet af de sidste tredive år er der sket betydelige gennembrud inden for den molekylære og genetiske forskning, og nogle af disse opdagelser besvarer helt centrale spørgsmål om vores egen biologi. Har du for eksempel nogensinde undret dig over, hvordan et barns hud kan følge med barnets udvikling og vokse så hurtigt, som den gør? Hvorfor vi får rynker med alderen? Eller hvordan hudceller reparerer skadet hud? Hvis du har undret dig over nogle af disse spørgsmål, har du allerede berørt emnet vækstfaktorer.

Alle levende organismer – det gælder mennesker, dyr, planter, svampe og bakterier – vokser. Men cellerne deler sig ikke bare af sig selv: I kroppen på både mennesker og dyr reagerer cellerne på instrukser fra højt specialiserede proteiner eller hormoner kaldet vækstfaktorer.

HVAD ER EGF

Vækstfaktorer er celleaktivatorer: Det vil sige, at de fungerer som signalmolekyler, der kommunikerer med cellerne og sender instrukser til dem om at reparere, forynge eller formere sig. Hundreder af forskellige vækstfaktorer kontrollerer menneskets over 300 celletyper. De leder og fordeler arbejdet på den byggeplads, der udgør din krops udvikling, og de arbejder for fuld kraft i årevis. Fra fødslen frem til voksenalderen fremstiller vores krop rigelige mængder af de forskellige vækstfaktorer, der påvirker væksten af alt fra knogler og organer til nerver og hud. Men når vi bliver voksne, aftager produktionen. Som følge heraf begynder cellefornyelsen og cellereparationen at gå langsommere, hvilket på et tidspunkt vil påvirke hudens sundhed og udseende. Faktisk bliver vores hud 1 % tyndere hver år, fra vi bliver 20, og i løbet af de første fem år efter overgangsalderen bliver huden hele 30 % tyndere.

I den videnskabelige forskning har man dyrket EGF i bakterier, men for mennesker repræsenterer denne metode en risiko for udvikling af endotoxiner (potentielt skadelige bakterier).

Siden 1986 er den medicinske forskning i vækstfaktorer eksploderet. Blandt de enorme gennembrud er livreddende behandlinger som for eksempel brugen af G-CSF – en vækstfaktor, der sætter gang i produktionen af hvide blodceller efter kemoterapi. EGF – også kaldet epidermal vækstfaktor – hjælper blandt andet ofre for forbrændinger med at danne ny hud og får sårhelingen til at gå hurtigere.

ET SUNDERE RESULTAT

Men EGF kan også bruges til at øge kroppens egen forsyning, som ellers vil aftage med alderen. Brug af EGF udefra stimulerer kroppens egne hudceller til at dele sig, og øger dermed hudfornyelsen og hudens udstråling samtidig med, at der lægges en dæmper på aldringsprocessen. EGF stimulerer produktionen af kollagen og elastin samt hudens fleksible støttestruktur, øger hudens spændstighed og elasticitet og desuden hudens evne til at lagre vand og mindske fugttab. Resultatet er sundere, fastere og mere velfugtet hud - med et mere ungdommeligt udseende.

“BIOEFFECT skabte EGF baseret på byg ved at udvikle byggens egen genetiske kode for vækst, så resultatet til forveksling ligner humant EGF”

Efter mange års forskning var vi hos BIOEFFECT de første til at finde denne overraskende metode til fremstilling af EGF: Vi fandt nemlig ud af, at det er muligt at dyrke en plantebaseret kopi af EGF i byg. Ved at præge byggens egen genetiske kode for vækst, så resultatet kommer til at ligne det humane EGF mest muligt, lykkedes det BIOEFFECT at skabe EGF baseret på byg. Da byg er selvbestøvende, er der ingen risiko for krydsavl, og derfor er dette en både plantebaseret og sikker måde at fremstille EGF på. Ud over at være sikkert, rent og effektivt dyrkes BIOEFFECT’s EGF på bæredygtig vis i inaktiv, vulkansk pimpsten i vores CO2-neutrale væksthus.

HVAD ER FORSKELLEN PÅ EGF FRA BIOEFFECT OG ANDEN EGF?

BIOEFFECT EGF EGF (BARLEY SH-OLIGOPEPTIDE-1) er anderledes produceret end vores hudpleje-kon-kollegaers vækstfaktorer, da vi har skabt, producerer og anvender verdens første bygplantebaserede vækstfaktor. Mange virksomheder, der anvender vækstfaktorer i deres hudplejeprodukter, bruger vækstfaktorproteiner produceret i bakterier (E. coli), gær eller menneske-/dyreceller*. BIOEFFECT EGF er rent, grønt, stabilt, bæredygtigt og frem for alt sikkert at anvende på huden.

*EGF produceret i bakterier kan udgøre en stor risiko for udvikling af toxiner. EGF udvundet fra menneske- eller dyreceller kan have moralske, juridiske og etiske udfordringer.

EGF-serum

SKØNHEDENS VIDENSKAB

Hudpleje er i løbet af de senere år blevet mindre overfladisk og meget mere forskningsbaseret. Som forbruger har man nu næsten enhver tænkelig form for information tilgængelig, hvilket gør det muligt at sætte sig godt ind i de forskellige hudplejeprodukter, man udsætter sig selv og sin hud for, og dermed tage mere kritisk stilling til hudpleje generelt. Den tid, hvor vi blindt købte et hvilket som helst produkt, som personen bag disken solgte os, eller hvor vi uden kritisk distance stolede på, hvad en annonce i et magasin fortalte os, er forbi. Det har betydet, at videnskabelig hudpleje er i klar stigning.

Her hos BIOEFFECT har forskning og skønhed altid gået hånd i hånd. Vores motivation er vores videnskabelige, primært bioteknologiske tilgang til hudpleje. Vi er det første kosmetikmærke i verden, der har udviklet en plantebaseret kopi af human EGF (Epidermal Growth Factor eller epidermal vækstfaktor) i byg og anvendt det i hudpleje.Og det er netop vores bioteknologiske rødder, der adskiller os fra de fleste af vores konkurrenter.

I dag forstår mange forbrugere forskellen på antioxidanter, AHA og retinoider og træffer informerede valg omkring, hvad deres hud behøver og hvilke produkter, de vælger til deres hudplejerutine. En af fordelene ved videnskabelig hudpleje som BIOEFFECT er, at alle ingredienser er grundigt testede, ligesom de har en specifik, dokumenteret effekt på huden. Hos BIOEFFECT er det selvfølgelig EGF, der spiller hovedrollen: Et protein i vores hud, der sender instrukser til cellerne om at øge produktionen af kollagen og elastin for at bevare en sund, fast og ungdommelig hud. At vores EGF tilmed er plantebaseret betyder, at det som noget helt unikt er enestående rent og stabilt.

FÅ OG EFFEKTIVE EGENSKABER

Men selv om ingredienserne er sikre og effektive, er der det underliggende spørgsmål om, hvorvidt vores hud virkelig behøver så mange kemiske stoffer? Studier har vist, at vi i gennemsnit dagligt udsættes for over 120 kemiske stoffer alene fra hudpleje og kosmetik. Lige fra begyndelsen har BIOEFFECT fulgt det enkle princip om kun at bruge meget få ingredienser. Vores prisbelønnede BIOEFFECT EGF Serum består derfor for eksempel kun af syv ingredienser, og vi kender den præcise egenskab, funktion og relevans af hver enkelt ingrediens.

En anden fordel ved videnskabelig hudpleje er det faktum, at produkternes effektivitet ofte er dokumenteret i studier. Hos BIOEFFECT har vi selv gennemført mere end 50 studier, og vi er stolte af ikke at bero vores viden på de selvvurderingsstudier, man så ofte møder på hudplejeområdet. De fleste af vores studier er derimod dobbeltblindede, placebokontrollerede effektivitetsstudier med forskningsperioder fra 2 måneder op til 3 år. Resultaterne af studierne viser klart, at udvortes påføring af vækstfaktorer har en markant effekt på hudens fornyelsesproces. Vores effektivitetsstudier bakkes desuden op af uafhængige studier gennemført af forskere som Dr. Moy, en plastikkirurg i Beverly Hills, tidligere President of the American Academy of Dermatology og professor i dermatologi ved UCLA, og Dr. Kerscher, professor i Cosmetic Science ved University of Hamburg og en internationalt anerkendt ekspert i dermatologi.

Det er derfor ikke mærkeligt, at vores kunder ofte beskriver BIOEFFECTS produkter som hudpleje, der virkelig virker.