Perioral Dermatitis: Sådan kommer du det til livs

Døjer du med rødt udslæt og knopper omkring munden? Perioral Dermatitis minder om akne eller rosacea, der er centreret rundt omkring munden. Det kan være irriterende og kløende, hvilket kan være til stor gene i hverdagen. Der er dog flere ting, du kan gøre for at mindske problemet. Læs med her for råd til Perioral Dermatitis behandling.

Hvad er Perioral Dermatitis?

Perioral dermatitis kvinde

 

Perioral Dermatitis er en hudsygdom, som viser sig ved et rødt udslæt omkring munden, hvor også knopper, pusfyldte knopper og skæl kan vise sig. Der kan opstå så mange knopper, at huden hæver op grundet inflammationen. Selvom der er inflammation i huden, er denne ikke nødvendigvis kronisk. Udslættet kan i nogle tilfælde også bevæge sig omkring både næse og øjne. Perioral Dermatitis ses typisk hos unge kvinder omkring 20-årsalderen og op. 


Hvad er årsagen til Perioral Dermatitis?

Den præcise årsag til Perioral Dermatitis kendes ikke, men faktorer såsom sollys, ændringer i hormonbalancen eller valg af kosmetik og hudplejeprodukter kan spille en rolle. Hertil kan særligt brug af binyrebarkhormoncremer i ansigtet forværre hudsygdommen. Derfor bør du være meget opmærksom på, hvilke cremer du benytter, hvis du lider af Perioral Dermatitis.
 

Eksperter vurdere også, at steorider, heriblandt topiske steroidcremer eller næsespray indeholdende steroider, kan forårsage eller forværre Perioral Dermatitis.

 

Behandling af Perioral Dermatitis

Der findes ikke én specifik Perioral Dermatitis behandling. Mange kan lide af sygdommen i flere måneder eller endda i år ad gangen. I visse tilfælde kan Perioral Dermatitis gå væk af sig selv, men som oftest vil udslættet vende tilbage, hvis der opstår ubalance i huden.

Langsigtede remissioner er dog mulige, hvis du bringer balance tilbage til din hud. Det er en god idé at undgå følgende:

  • Brugen af kosmetik
  • Renseprodukter, særligt dem indeholdende sulfater og parabener 
  • Fugtighedscremer, særligt cremer med binyrebarkhormon bør undgås
  • Produkter der indeholder Oxybenzon, fx visse solcremer
  • Produkter der indeholder steroider 
  • Alkohol
     

Hvis du døjer med et mildt tilfælde af Perioral Dermatitis, kan du benytte cremer eller serum, der indeholder eksempelvis:

  • Metronidazol  
  • Niacinamid
  • Bifida ferment lysate

Det kan for eksempel være Bioeffects EGF Power Cream, der indeholder niacinamid og som er en rig og nærende fugtighedscreme. Et andet produkt, som vi får god feedback på ift. behandling af Perioral Dermatitis er EGF Serum.

Ved symptomer på Perioral Dermatitis kan det være en god idé, at tale med en dermatolog om et muligt behandlingsforløb. Det kan være nødvendigt at behandle med antibiotika.


Gode råd til Perioral Dermatitis 

Alternativ behandling til Perioral Dermatitis kan være kost- og livsstilsændring. Det kan være en god idé at begrænse meget saltet eller krydret mad, som potentielt kan irritere. Du bør også undgå alkohol, da det kan udtørre og irritere huden.

Ligeledes er det en god idé, at justere i din hudplejerutine. Du bør undgå skrappe ansigtsscrubs eller renseprodukter med parfumer i. I stedet kan du benytte tempereret vand, når du oplever en opblussen i hudsygdommen, eller milde produkter der indeholder eksempelvis Metronidazol, Niacinamid eller Bifida ferment lysate.

Ved opblussen af Perioral Dermatitis råder vi også til, at du vasker dine pudebetræk og håndklæder ofte og helst uden brug af parfumeprodukter.