Vi er alle født med hyaluronsyre i kroppen. Men med alderen mister vi stoffet – og derfor kan det godt betale sig at inkorporere det i din hudplejerutine. Læs mere om hyaluronsyre i dette indlæg.
Hvad er hyaluronsyre?
Hyaluronsyre er et sukkermolekyle, der findes som et naturligt i vores krop. Det er en bestanddel i vores bindevæv, som særligt findes i vores øjne og led. Dog er op mod 50% af vores hyaluronsyre koncentreret i vores hud.
Hvad gør hyaluronsyre?
Hyaluronsyre er med til at binde væske i vores krop – faktisk kan det binde vand 1.000 gange sin egen vægt. Det hjælper med at ‘smøre’ vores led og holde vores øjne fugtige, og det bidrager til at give vores hud fugt, fylde og elasticitet.
Der er mange væsentlige fordele forbundet med hyaluronsyre:
- Hyaluronsyre beskytter led, nerver og bindevæv
- Stoffet har vist sig effektivt mod frie radikaler
- Hyaluronsyre øger optagelsen af fugt i din hud
- Stoffet er med til at øge din huds kollagenproduktion og holder huden elastisk og fast
- Stoffet tilfører din hud masser af fugt og elasticitet
- Det kan hjælpe med at styrke huden efter solskader
- Hyaluronsyre gør huden mere modstandsdygtig og tolereres af alle hudtyper
Hyaluronsyre er et af de stoffer, der bidrager til kroppens helingsprocesser. Får du et sår eller en skade på huden, er hyaluronsyre med til at hele skaden. Stoffet aktiverer også de celler i kroppen, som har antiinflammatorisk virkning. Det aktiverer altså immunforsvaret for at stoppe infektioner i at udvikle sig.
Desværre er hyaluronsyre et af de stoffer, som vores krop producerer mindre og mindre af med alderen. Derfor mister huden sin spændstighed, og det tager længere tid for sår at hele. Mange ældre oplever derfor også, at de med tiden kommer til at døje med tør hud, tørre øjne og stive led.
Hvem kan have gavn af hyaluronsyre?
Alle, yngre og ældre, kan have glæde af hyaluronsyre. Det er især gavnligt, hvis du oplever, at din hud har mistet fylde, spændstighed og føles tør. Her er særligt et serum med hyaluronsyre et godt valg, da det giver dig det fulde udbytte af stoffets fugtende egenskaber i alle hudens lag.
Døjer du med tørre øjne, er hyaluronsyretabletter et gavnligt kosttilskud, der kan hjælpe med at genoprette din fugtbalance indefra. Injektioner med hyaluronsyre benyttes også i nogle tilfælde som behandling for slidgigt og andre ledproblemer.
Er der bivirkninger ved at benytte hyaluronsyre?
Hyaluronsyre findes helt naturligt i kroppen. Derfor kan du sagtens benytte serummer, cremer og andre plejeprodukter, der indeholder stoffet, uden at være bekymret for bivirkninger ved hyaluronsyre. Som med alle andre hudplejeprodukter handler det om at benytte dem med fornuft og sætte sig ind i, hvad produkterne ellers indeholder af ingredienser.
Den eneste situation, hvor der kan forekomme bivirkninger i forbindelse med hyaluronsyre, er hvis stoffet injiceres som kosmetisk filler i ansigtet eller som behandling for slidgigt. Her kan der sommetider optræde bivirkninger på injektionsstedet i form af smerte, kløe, lokal hævelse og lignende. Bivirkningerne fortager sig dog som regel efter en eller to dage.
Hyaluronsyre i hudpleje
Når din hud mangler hyaluronsyre, begynder vævet at falde sammen. Det ses typisk på ansigtet i form af slap, tør hud og rynker. Er du interesseret i at hjælpe din hud med at holde på fugten og spændstigheden, er hudpleje med hyaluronsyre en god tilføjelse til din plejerutine.
Fordi hyaluronsyre er med til at binde fugten i huden, er stoffet særligt en hyppigt benyttet ingrediens i anti-age produkter. Her er det med til at forebygge rynker og linjer i huden samt reducere tørhed og rynker, der allerede er opstået.
Hudplejerutine med hyaluronsyre
Hvis du vil drage nytte af de mange positive effekter ved hyaluronsyre, kan du med fordel inkorporere produkter med hyaluronsyre i din hudplejerutine.
Hos Bioeffect finder du anti-age creme, anti-age serum og andre effektive produkter inden for anti-aging som ansigtsmasker og essens, der alt sammen optimerer din hudpleje. Blandt vores produkter med hyaluronsyre finder du:
- EGF Serum: Et fugtgivende og genopbyggende anti-age serum, der reducerer rynker og fine linjer samt stimulerer hudens produktion af kollagen og elastin.
- Imprinting Hydrogel Mask: En intenst fugtgivende maske udviklet til at maksimere effekten af vores serummer.
- Hydrating Cream: En parfumefri dag- og natcreme, der øger hudens fugtindhold og styrker hudbarrieren.
- OSA Water Mist: Hyaluronsyre og rent islandsk vand i mist konsistens, der fugter og opfrisker huden.
- EGF Power Cream: En rig og nærende fugtighedscreme til tør hud - specielt udviklet til at minimere synlige ældningstegn.
- EGF Power Serum: Yderst potent anti-age serum, der reducerer fine linjer, rynker og UV-forårsaget pigmentering samtidig med at hudbarrieren styrkes. Velegnet til alle hudtyper og ideel til tør, moden og sart hud.
En af hovedingredienserne i vores hudplejeprodukter er EGF (Epidermal Growth Factor): Et planteprotein fremstillet fra byg. Vores specialudviklede EGF-formel fremmer hudens produktion af hyaluronsyre og bidrager herved til at optimere din huds fugtniveau.
Læs mere om EGF her.