• Fri fragt > kr. 399 | EGF Serum luksusprøve med din webordre
Fri fragt > kr. 399 | EGF Serum luksusprøve med din webordre

Hudbarriere - få en sund og stærk hudbarriere

En sund og stærk hudbarriere er meget vigtig. Barrieren forhindrer ikke kun farlige stoffer i at trænge ind kroppen, den sørger også for, at huden ikke taber fugt. Det vil gøre, at din hud er sund og smidig. Har du meget tør hud, kan det være tegn på en svækket hudbarriere.

I indlægget her kan du lære mere om, hvorfor hudbarrieren kan svækkes og ødelægges - og få inspiration og gode råd til, hvordan du kan få og opretholde en sund og stærk hudbarriere.

 

Hvad er en hudbarriere og hvad er dens formål?

tekst om hudbarriere, kvinde ansigt

 

Din hud består af mange forskellige lag - alle med hver deres formål. Det yderste lag kaldes din hudbarriere. Uden en hudbarriere kan skadelige toksiner trænge ind i dit blod. Derfor er hudbarrieren helt essentiel for dit helbred og den skal beskyttes, så din krop fungerer, som den skal. 

Din hudbarriere indeholder også vigtige næringsstoffer, såsom ceramider og fedtsyrer, som arbejder for at holde huden sammen og omtales som hudens naturlige fugtgivere. 

Hvis hudbarrieren er velfungerende vil den være i stand til at holde på vand og væsker, således at huden vil være hydreret, blød og elastisk. Hvis hudbarrieren på den anden side er svækket, vil den være modtagelig over for skader og irritation og kan ikke i lige så høj grad beskytte mod toksiner og solens UV-stråler, som i yderste konsekvens kan ælde huden hurtigere og give rynker.

 

Symptomerne på en svækket og ødelagt hudbarriere kan være:

  • Tør og skællende hud
  • Kløe
  • Rødme og irritation
  • Bakterielle infektioner

Hvis din hud virker meget tør, kan det altså være et tegn på, at din hudbarriere er skadet eller svækket.

 

Hvorfor bliver min hudbarriere svækket og ødelagt?

Da huden er kroppens største organ, påvirkes den let af livsstil og generel sundhed. Hvis du ryger, er stresset eller tager for mange solbade uden nødvendig beskyttelse, kan det ødelægge eller svække din naturlige hudbarriere.

Nogle hudplejeprodukter kan gøre mere skade end gavn. Ofte kan en alt for kompliceret hudplejerutine svække din hudbarrieres funktion. Hvis du for eksempel eksfolierer huden for voldsomt, kan det ødelægge hudbarrieren.

En svækket hudbarriere kan også skyldes genetik. Hvis du lider af atopisk eksem eller andre hudlidelser, kan huden være mere sart.

 

Sådan opretholdes en sund hudbarriere

Det er vigtigt at pointere, at én ting er at ændre i livsstilen, hvis du vil genoprette en sund hudbarriere, men den rigtige hudplejerutine kan have stor indflydelse på din huds struktur og modstandskraft. 

Det er altså vigtigt, at du fokusere på at have de helt rette produkter, som gavner og opretholder den sunde og stærke hudbarriere. Her må du gerne gå efter produkter med helende egenskaber.

Du kan med fordel gå efter produkter med hyaluronsyre. Hyaluronsyre findes også naturligt i huden, og denne syre er afgørende for at opretholde fugtbalancen i huden. Produkter med hyaluronsyre fugter altså i dybden.

 

Prøv serum med EGF, hyaluronsyre og islandsk vand

Vores Bioeffect EGF Serum har en fugtgivende og genopbyggende funktion, som stimulerer produktionen af kollagen og elastin. Det vil være med til at fornye og genoplive huden.

Du kan også med fordel anvende vores potente EGF Power Serum, som er specifikt formuleret til at styrke hudbarrieren - og du vil, ud over at kunne nyde godt af de gode anti-age effekter, opleve at huden fremstår sundere og mere fugtet med forøget spændstighed.

 

Ansigtscreme til tør hud 

Hos Bioeffect finder du også en specialudviklet ansigtscreme til tør hud. Vores ansigtscreme øger ikke blot din huds fugtniveau ved at forsegle fugten, men den styrker også din hudbarriere. Vores Hydrating Cream indeholder også E-vitamin, som har antioxidante egenskaber.

Gå på opdagelse i vores sortiment af produkter til at styrke hudbarrieren her